01: Bokserøjne

6. november 2016

Der er en let indelukket lugt. Stemningen er afslappet, men alligevel ses en masse unge mennesker, som konstant går nervøst rundt. Kroppe, der ikke vil sidde stille og øjne, der lyner. De håber på at kunne vinde deres kampe, da alternativet kunne blive et personligt nederlag i form af en knockout med efterfølgende hjernescanning og neurologisk undersøgelse. En stor kontrast mellem succes og fiasko og i værste fald store konsekvenser.

I flokken af mandlige boksere ses enkelte pigeboksere. Ud over kroppene, så er der ikke den store forskel at spore. De vil slås, og de vil på ingen på ligge under for drengene. Cecilie Kølle er 15 år, ca. 160 cm. høj, går til daglig på efterskole som så mange andre piger og drenge, og så er der lige den der ting med, at hun er bokser. Det er ikke bare noget, hun gør eller går til, det er noget, hun er. Bokser! Hun træner til daglig i Odense, da det er nemmest i forhold til efterskolens placering. Men hun vil altid være rollobokser. Det kommer helt indefra. Den lille rollobokser er kendt for at være aggressiv i ringen, slå hårdt og så er hun villig til at gå langt for at vinde. I omklædningsrummet er hun en del af flokken, og uden for ringen er den nærmeste familie kommet for at se hende bokse. På trods af den hårde bokserprofil, så virker hun rar, smilende, sød og venlig. Når hjelmen kommer på, sker der noget. Hendes øjne bliver stærkere, propillerne bliver kæmpe store og frygt eksisterer ikke mere. Der er en kamp, som skal vindes. Noget der skal gøres færdigt. Boks!